NYT ALBUM fra Marianne og Michael
Marianne Mortensen og Michael Vesterskov arbejder i øjeblikket på et nyt album. I november ’22 udgav de singlen ‘Hjem igen’ som en forsmag på albummet af samme navn.
LYT og download her: https://mariannemortensenmichaelvesterskov.bandcamp.com/track/hjem-igen-marianne-mortensen-michael-vesterskov
Mange vil genkende følelsen af at være kommet væk fra sig selv og det egentlige, i al vores travlhed og stræben. Så langt væk, at der opstår en tomhed og en længsel – en hjemves-følelse.En længsel efter det simple liv og efter at være sig selv og andre nærværende. Der hvor vejen bliver vigtigere end målet. Der, hvor kærligheden finder sin reneste form. Der, hvor vi kan føle frihed og samtidig forbundethed, høre til og finde hjem til os selv.
Det er det tema og den længsel teksterne på albummet kredser om. Et tema, som taler lige ind i tiden.
Musikalsk er stilen vise-rock/pop, der lægger sig sporet af feks.Lisa Engdahl og Björn Eidsvåg. Som på de forrige 3 album. Men denne gang har de valgt, foruden etablerede, superdygtige musikere, også at samarbejde med unge- helt særlige- Eigil Pock- Steen Jørgensen, der med sine programmeringer tilfører deres sound nye spændende klangbilleder og dybder. Det samlede musikalske udtryk på albummet vil blive en dynamisk vekselvirkning mellem de storladne, Savage Rose-agtige produktioner til de helt minimalistiske, inderlige mere viseprægede.
Næste single ‘Gulvet knirker’ udgives ultimo august og det fulde album forventes udgivet medio oktober 2023.