|
|||||||||||||||
Du & Jeg & Månen Kommende koncerter: 12.2. & 13.2. 2014 og 10.4.'14 i " Ved gadekæret", Ledøje sdr.gade 5, 2765 Smørum. For mere information og billetbestilling: www.lsmusiskeforening.dk |
|||||||||||||||
Musical,operette og viser. Med udgangspunkt i de over 20 musicals Marianne Mortensen har medvirket i- langt de fleste som hovedrollen- er der samlet en buket af de allerbedste.Her er lagt op til en underholdende koncert med "store og små" sange i god vekselvirkning. Varighed: 2x45.minutter -eller efter ønske.
En eventyrlig aften H.C. Andersen var en sand mester! Der var ikke det han så – og som andre overså – han ikke kunne skrive et eventyr om; en stoppenål, en flaskehals, en skarnbasse, et nedbrændt lys, naturen og mennesker. Han så ”tværs igennem den menneskelige fernis, der gør et menneske kendeligt.” ”Jeg er som vand – alt afspejler sig i mig – alt bevæger mig.” Historien, ”Hun duede ikke”, har en direkte parallel til H.C. Andersens mor og det miljø, han kom fra. Med dén starter Marianne Mortensen den eventyrlige aften og slutter den med ”En digters sidste sang” og ”Livet er det dejligste eventyr”. Varighed: 2x45 minutter. Holger Drachmann og kærligheden Som ganske ung var Marianne Mortensen medlem af Drachmannklubben i Skagen, som via sommerarrangementer i Drachmanns hus var med til at vedligeholde huset ”Villa Pax”. Sammen med en veninde sang hun i flere år Drachmanns vidunderlige tekster sat i musik af samtidens komponister. Det endte i 1981 med lp'en ”Sommerdrømme”, som siden er blevet genudgivet på cd i 2000. I den anledning kom Drachmann ind i Marianne Mortensens liv igen – nu med fornyet kraft og med langt større forståelse for de dybder, Drachmanns tekster rummer. I dette program tager Marianne Mortensen udgangspunkt i den passionerede Drachmann og de kvinder , der tydeligst har præget hans liv og hans digtning. Varighed 2x40 minutter. Desuden programmer sammensat efter årstid, sted og anledning med en eller flere musikere... |
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|